FEDE FINN & FUNNY BOYZ
Fede Finn & Funny Boyz kom for alvor på danmarkskortet, da de fik deres gennembrud med radiohittet og landeplagen ”Kærligheden brænder”. Et hit, som de fleste danskere på et eller andet tidspunkt uomtvisteligt har sunget med på. Fede Finn & Funny Boyz har også optrådt i tv adskillige gange i blandt andet ”Fællessang på Charlie”, ligesom de er fast inventar på dansktopscenen med deres countryinspireret musik.